Hvad du ønsker… opfylder Hvidovre C og Daniel Agger!
Igen i år kan du støtte børn fra økonomisk trængte familier i lokalområdet med en ekstra julegave, sammen med fodboldspilleren Daniel Aggers børnefond ’The Agger Foundation’ og Loptimisten, når der opsættes et ønsketræ i Hvidovre C.
Pluk et ønskemærke fra ønsketræet i Hvidovre C, fra 13. november – 17. december og vær med til at give et barn en ekstra dejlig jul. The Agger Foundation finder alderssvarende gaver til børnene og fodboldspilleren Daniel Agger uddeler gaverne på torvet i Hvidovre C onsdag den 20. december kl. 16.00-17.00.
Opfyld et julegaveønske ved at overføre minimum 50 kr. til The Agger Foundation på MobilePay nr. 52 52 53, hvor du skriver "julegave" i kommentarfeltet.
Ønsker du dig en julegave fra Daniel Agger?
Man kan ønske en julegave til børn i alderen 0-13 år.
Julegaveønsker kan sendes fra d. 15. oktober til d. 10. december. Send navn og alder til mdc@theaggerfoundation.com. The Agger Foundation finder alderssvarende gaver.
Alle gaver bliver uddelt af Daniel Agger på torvet i Hvidovre C onsdag den 20. december kl. 16.00-17.00.
NB! Ønskerne er kun tiltænkt børn i familier, der virkelig har brug for det.