Få solsikkesnoren gratis i Hvidovre C
Vidste du, at 1 ud af 4 har et handicap? 80% af de handicap er usynlige.
I Hvidovre C udleverer vi Solsikkesnoren gratis til alle kunder med et usynligt handicap, så det bliver nemmere at få ekstra hjælp, tålmodighed eller forståelse fra vores medarbejdere, butiksansatte eller kunder i centret.
Hvor kan jeg hente solsikkesnoren?
Hvis du har et usynligt handicap kan du afhente en solsikkesnor i Kim's Kram på Torvet.
Tilgængelighed og tryghed når du besøger Hvidovre C
At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere udfordrende, og for personer med fx autisme, ADHD, angst, PTSD, hjerneskade, Parkinson, epilepsi, kroniske smerter, alzheimers, depression, demens m.fl., kan det være mentalt hårdt at besøge et shoppingcenter, med mange mennesker, lyde og lys.
Og det bliver ikke nemmere af, at man samtidig kan opleve manglende forståelse og hjælp fra de andre besøgende eller ansatte i centret.
Derfor har vi valgt at være med i Solsikkeprogrammet!
Træning af medarbejdere og butiksansatte i centret
I Hvidovre C er medarbejdere og butiksansatte trænet, så de ved hvad Solsikkesnoren symbolisere. Det betyder, at de er opmærksomme på personer med usynlige handicap og de udfordringer, der kan følge med.
Vi håber at det kan være med til at give alle vores kunder en god og tryg shopping oplevelse hos os.
Få mere viden om Solsikken her
Læs mere om Solsikkeprogrammet på www.solsikkeprogrammet.dk.
Du kan også følge Solsikkeprogrammet på Facebook, Instagram eller LinkedIn (@solsikkeprogrammet), hvis du ønsker mere viden om usynlige handicap og Solsikken.