Vi gør dagligt vores bedste for at skabe de bedste rammer om dit besøg i Hvidovre C.
Uanset om du har behov for gode puslefaciliteter, et ammerum, et handicaptoilet, afhentning af pakker og meget mere, så har vi sørget for dig.
Se en liste over alle vores faciliteter nedenfor
Faciliteter
Lækker Baby Lounge
Rolige og private omgivelser til dig og din baby finder du i vores lækre Babylounge på 1 sal over OnSpotRepair i Hvidovre C. Her finder du en afskærmet pusleplads, privat ammehjørne, sofagruppe, borde, babystole og en mikroovn, så du kan have en rolig stund alene med dit barn, dine veninder eller mødre-gruppen.
Lige udenfor vores Babylounge finder du vores skønne legeplads for de lidt ældre børn op til 6 år, så der er gode oplevelser for alle.
Babyloungen er åben i centrets åbningstider: man-tors 10-18, fre 10-19, lør 10-17, søn 10-15. Udenfor disse åbningstider må puslepladsen på dametoilettet i stueplan benyttes.
Gratis parkering
Det er GRATIS at parkere i 4 timer i Hvidovre C, og da vi har hele 450 parkeringspladser, finder du altid en plads med det samme. Vi har både udendørs og overdækket parkeringsarealer, hvorfra vores indgange fører dig direkte ind i centret. Husk blot at sætte p-skiven.
Du kan også oplade din elbil på en af vores 24 Clever ladestandere. Dog har du kun 1 times parkering her.
Legeplads for de mindste
Giv de små en sjov pause fra indkøbet i vores lækre lille minilegeland, hvor de trygt kan tumle rundt i en eventyrlig verden, der stimulerer både sanser og krop. Vores legeplads finder du på 1 sal lige over OnSpotrepair i Hvidovre C.
I forbindelse med legepladsen ligger vores Baby Lounge, hvor I også kan spise en snack eller benytte puslepladsen, før turen går videre ud i centeret.
Handicapfaciliteter
Der er handicapparkering ved alle indgange og brede indgangsdøre uden trin. Det er let at komme rundt i centeret via ramper eller elevatorer.
Handicaptoiletterne findes overfor Silvan ved den indgang, hvor du parkerer langs togbanen.
Hjertestarter
Der kan findes en hjertestarter ved indgangen fra P-hus i stueplan.
Toiletter
Toiletter findes ved indgangen
Sikkerhed og tryghed
De uniformerede Hvidovre C-vagter er fra Dansk Vagt og sørger hver dag for ro, orden og sikkerhed for alle vores kunder.
Har du behov for at kontakte en vagt, kan du finde deres kontor på 1. sal ved torvet
Kundevogne
Kundevogne findes ved alle vores indgange, bortset fra hovedindgangen ved Hvidovrevej.
Tabte eller glemte sager
Kontakt vores vagter. Vagten har kontor på 1. sal ved torvet. Hvis der er lukket, er det fordi vagten går en runde i centeret.