
Opskrift: Jordbærkage
Udgivet d.
Ren jordbærlykke
Har du prøvet det nemmeste og lækreste kage-hack?
Vi elsker det, og alt du skal bruge, fås lige her i Hvidovre C hos Netto og Rema 1000.
Den her “snyde-jordbærtærte” er nem, lækker og ligner en drøm, som du har købt hos den nærmeste bager. Du springer over, hvor gærdet er lavest, men resultatet er det hele værd – både for kokken og gæsterne. Så inviter roligt familien på kaffe og hjemmelavet kage mens jordbærerne stadig er i sæson.
Opskrift
Ingredienser
– En færdig mazarintærte
– 75 g mascarpone
– ¾ dl piskefløde
– 30 g flormelis
– ½ tsk vaniljesukker
– 1 bakke friske jordbær
– Lidt citronsaft
– Evt. mynte eller lidt Øko citronskal
Alt kan du finde i vores uundværlige Netto eller fantastiske Rema 1000.
Sådan gør du
– Skær jordbærrene i halve eller skiver og læg dem på køkkenrulle. De skal være helt tørre, før du bruger dem senere.
– Pisk mascarpone, fløde, flormelis, vanilje og citronsaft til en fast, cremet masse.
– Fordel cremen på mazarintærten
– Pynt med de halve jordbær.
– Slut af med lidt revet citron og frisk mynte – eller servér den bare, smuk som den er.
God fornøjelse ❤️