
Tak for tiden sammen
Udgivet d.
39 gode år med Café Cappuccino
Efter næsten fire årtier i Hvidovre C inviterer Café Cappuccino til en sidste skål med kunder, venner og stamgæster.Siden 1986 har Café Cappuccino været en del af Hvidovre C. Nu er tiden kommet til at sige farvel – og det vil caféen gerne gøre sammen med de mange mennesker, der gennem årene har været en del af historien.
I næsten 39 år har Café Cappuccino været et velkendt mødested i Hvidovre C.
Her er blevet fejret fødselsdage, spist utallige frokoster med smørrebrød og en øl, drukket kaffe med venner og familie og skabt traditioner, som mange hvidovreborgere har taget med sig gennem årene.
Selvom caféen har haft forskellige ejere siden åbningen i 1986, har navnet været det samme, og Café Cappuccino har været en fast del af hverdagen i Hvidovre C gennem generationer.

Praktisk information
Efter 39 år i Hvidovre C inviterer Café Cappuccino til en sidste skål med kunder, venner og stamgæster på caféens sidste åbningsdag.
Sidste åbningsdag
Tirsdag d. 30. juni
Afskedsskål
D. 30. juni fra kl. 12.00 til lukketid
Sted
Café Cappuccino, Hvidovre C
Alle kunder, naboer, venner af huset og stamgæster er velkomne
Kom og sig farvel
Tirsdag den 30. juni er caféens sidste åbningsdag.
I den anledning inviterer Café Cappuccino kunder, naboer, venner af huset og stamgæster til et sidste glas bobler og en skål for de mange gode år. Kom forbi og vær med til at sige tak for denne gang.
Vi ønsker Café Cappuccino, ejere og medarbejdere alt det bedste fremover – og takker for 39 gode år som en del af Hvidovre C.
.


