
Hvidovre C er åbent i helligdagene
Udgivet d.
Vi holder åbent, når du har fri
Når Hvidovres borgere har fri, vil vi gerne være der for dem. Derfor har Hvidovre C besluttet at holde åbent i helligdagene fremover – med start i påsken 2025.
”Vi tror på, at et center skal være til for de mennesker, der bruger det. Og hvad er mere nærliggende end at holde åbent, når folk har fri?” siger Marketingschef Loa Gitz, der sammen med centerets lejere nu tager hul på en ny model for åbningstider.
Et sted at samles – også når kalenderen er rød
Initiativet handler ikke kun om at kunne købe mælk og brød på en helligdag. Det handler om at gøre Hvidovre C til et mødested for både små og store oplevelser – også på fridagene.
”Man kan starte dagen med at lade de små fyre krudt af i legelandet eller på vippedyrene, og bagefter kan man tage en runde på minigolfbanen, hente sushi med hjem eller drikke en kop kaffe i solen,” siger Loa og tilføjer, at det netop er disse spontane, nære oplevelser, der gør centeret til noget særligt
Nogle må – og andre må desværre ikke
Det er dog ikke alle butikker i Hvidovre C, der har mulighed for at holde åbent i helligdagene. Ifølge den danske lukkelov er det kun visse typer af butikker – restauranter og byggemarkeder og i nogle tilfælde dagligvarebutikker – der må holde åbent.
”Flere af vores butikker ville faktisk gerne åbne, men det er ikke tilladt. Det er vigtigt for os at understrege, at det ikke er viljen, der mangler – det er rammerne,” forklarer Loa.
Café A åbner
Påsken markerer også åbningen af Café A, som slår dørene op med både brunch, frokost og aftensmad på menuen – og masser af siddepladser både inde og ude.
”Café A bliver en samlingsplads, og vi er glade for, at de kan være med på vores første åbne helligdag,” siger Loa. Caféen er åben fra kl. 10 til 22 alle påskedage.
En langsigtet beslutning
Selvom påsken bliver den første helligdag, hvor centeret holder åbent, er beslutningen ikke et enkeltstående tiltag. Hvidovre C planlægger at holde åbent på alle helligdage fremover – med undtagelse af juledagene.
”Det her er starten på noget nyt. Vi vil være et sted, man kan regne med – hver dag,” slutter Loa.