
Send et brev til Julemanden
Okay julemand – jeg fortjener en gave fordi...
I år får børnene en helt særlig chance for at sende deres juleønsker direkte til julemanden og vinde et gavekort hos Kim's Kram – og samtidig tænke lidt over, hvad det egentlig vil sige at fortjene en gave.
Fra 16. november står den store røde julepostkasse klar ved indgangen mod Hvidovrevej.
Her kan børnene lægge deres ønskesedler – enten som brev, tegning eller en lille historie – og forklare julemanden, hvorfor netop de har fortjent en gave i år.
Alle fortjener en julegave
For selvom man måske har drillet sin lillebror, glemt at rydde op eller spist det sidste stykke konfekt, betyder det ikke, at man ikke fortjener lidt julestemning.
Tværtimod.
Øvelsen er en hyggelig måde for forældre og børn at tale sammen om, at man ikke behøver være perfekt for at gøre sig fortjent til noget godt – og at man altid kan gøre sig umage igen.
Vind gavekort til Kims Kram
Blandt alle breve trækker julemanden 5 heldige vindere, som får et gavekort på 200 kr. til Kims Kram – lige i tide til juleaften.
De tre mest sjove eller rørende ønskesedler bliver desuden delt på Hvidovre C’s sociale medier (selvfølgelig uden kontaktoplysninger).
Sådan deltager man i konkurrence om 5 gavekort til Kim's Kram
1. Skriv eller tegn dit ønske til julemanden.
2. Forklar, hvorfor du synes, du har fortjent en gave i år... måske lave en for-og-imod liste ;-)
3. Skriv navn på barn, forældre og jeres mailadresse.
4. Læg brevet i julepostkassen ved indgangen mod Hvidovrevej.

Julen begynder med julemanden
Postkassen åbnes officielt, når julemanden besøger Hvidovre C den 16. november og tænder det store juletræ på Store Torv.
Det bliver startskuddet på en jul fyldt med grin, musik, trylleri og hyggelige traditioner for hele familien.
Julen i Hvidovre C – for alle små nisser, der tør forklare sig.
Detaljer
Hvidovre C
16. november - 23. december