
Jule krea-værksted
Slip kreativiteten løs – lad ungerne bidrage til julen.
Hele december kan børnene klippe, klistre og skabe deres egen julepynt i vores hyggelige kreaværksted midt på Store Torv.
Den 1. december kl. 10.00åbner være Jule Kreaværksted på Storetorv midt i Hvidovre C. Værkstedet vil være være fyldt med alt det der skal til for at lave julepynt, som både kan gives som gaver, tages med hjem og bruges til at pynte op i centeret.
Kreaværkstedet er ubemandet, men fyldt med materialer, inspiration og små “opskrifter”på julens klassikere – fra kræmmerhuse og stjerner til julehjerter og guirlander.
Børnenes bidrag
Her handler det ikke om at lave det flotteste, men om at skabe noget med hjertet. Når børnene får lov at udfolde sig kreativt, bliver julen lidt mere ægte – både i centeret og hjemme, hvor julen skal fejres.
Hjælp os med at pynte op i Hvidovre C
I år får børnenes kreativitet lov til at sprede sig i vores Kreaværksted. Her kan man nemlig vælge at hænge sin pynt på Børnenes juletræ, så alle kan se, hvordan julen i Hvidovre C vokser dag for dag – skabt af små hænder og store idéer.
Hver uge deler vi et lille glimt fra værkstedet på vores sociale medier under “Ugens pynt fra Kreaværkstedet” – så kom forbi, lav noget fint, og se om din pynt bliver en del af magien.
Skriv til julemanden
I Kreaværkstedet kan børnene også skrive eller tegne deres julebrev til julemanden – og bagefter løbe ned og sende det direkte i vores store julepostkasseved indgangen mod Hvidovrevej. En lille tradition, der gør ventetiden til jul lidt kortere – og julestemningen lidt større. Ikke mindst hvis man vinder en præmier fra julemanden.
Et pusterum midt i julen
Kreaværkstedet er tænkt som et roligt hjørne midt i juleræset – et sted, hvor børnene kan fordybe sig, mens de voksne nyder en kop kaffe eller handler julegaver.
Alle materialer er frit tilgængelige, så man kan kigge forbi, når det passer.
Julen i Hvidovre C – skabt med fantasi, fællesskab og små hænder.
Detaljer
Hvidovre C
1. december - 24. december
09:00 - 17:00