
Banko & Buffet
Banko & Buffet er ..... UDSOLGT igen!
Vi håber alle jer der har heppet på en plads har fået en billet, for de er mildest taget blevet revet væk.
Sidste gang vi inviterede til Banko & Buffet i Hvidovre C, blev pladserne revet væk, centergangen fyldt med bankospillere, og vi fik en aften med masser af spænding, grin og fællesskab. Siden har mange spurgt, hvornår vi gør det igen.
Svaret er: torsdag den 5. november.
Denne gang gør vi plads til endnu flere og inviterer minimum 100 deltagere til en ny omgang Banko & Buffet på den indendørs centergang udenfor Dalle Valle.
For bare 95 kr. får du tre bankoplader, en aften med banko og masser af præmier – og bagefter buffet fra Dalle Valle. Samtidig er du med til at støtte en god sag, for alle indtægter fra bankospillet går til Børns Vilkår.
Et præmiebord fyldt af butikkerne i Hvidovre C
Noget af det bedste ved banko er selvfølgelig øjeblikket, hvor der bliver råbt BANKO! – og denne gang skal der igen være noget at spille om.
Butikkerne i Hvidovre C er med til at gøre aftenen mulig ved at sponsorere præmier til bankospillet. Det betyder, at du i løbet af aftenen kan vinde en lang række forskellige præmier fra butikkerne, du kender fra centeret.
Vi spiller 8 spil med præmier for både én række og fuld plade, og undervejs dukker der også sidegevinster op.
Til sidst skruer vi ekstra op for spændingen med Superbanko, hvor der er et gavekort til Hvidovre C på 1.000 kr. på højkant.
Så hold øje med præmiebordet – vi offentliggør løbende mere om, hvad du kan vinde.
Alt du skal vide
Dato
Torsdag d. 5 november
Tid
kl. 16:00 – 17:00 Ankomst
kl. 17:00 – 19:00 Banko
kl. 19:00 – 20:30 Buffet
Sted
Den indendørs centergang udenfor Dalle Valle i Hvidovre C
Pris
95 kr. pr. person
Billetsalg
Banko & Buffet er udsolgt for denne gang
Prisen inkluderer
– 3 banko plader
– deltagelse i bankospillet
– buffet fra Dalle Valle
Alder
Man skal være +18 år for at deltage i dette arrangement
Drikkevarer
Drikkevarer er ikke inkluderet og betales separat.
Aftenens Banko-vært
Arne Duun, driftschef i Hvidovre C
Bankoformat
– 8 spil
– præmier for 1 række
– præmier for fuld plade
– sidegevinster undervejs
– Superbanko med gavekort til Hvidovre C til en værdi af 1000 kr.
Formål
Alle indtægter fra bankospillet går til Børns Vilkår.
Antal pladser
Der er maksimalt 100 pladser, som sælges efter først-til-mølle.
Bemærk
Eventet filmes til vores Sociale Medier.

Mere tid til banko – og Arne er tilbage ved mikrofonen
Sidste gang lærte vi blandt andet én ting: Banko tager den tid, banko tager.
Derfor har vi denne gang sat to timer af til selve bankospillet, så der er bedre tid til alle otte spil, præmier, sidegevinster og de uundgåelige bankodramaer undervejs.
Aftenens vært er igen Hvidovre C's driftschef Arne Duun, som styrer tal, præmier og slagets gang fra kl. 17.00 til 19.00.
Du behøver ikke være garvet bankospiller for at være med. Reglerne bliver forklaret, inden vi går i gang, og så handler det ellers bare om at holde øje med tallene på dine tre plader.
Vi slutter aftenen med buffet fra Dalle Valle
Når det sidste BANKO er råbt, fortsætter aftenen omkring bordene på centergangen.
Fra kl. 19.00 serverer Dalle Valle buffet, som er inkluderet i billetprisen, og der er god tid til at spise og hygge videre frem til kl. 20.30.
Dalle Valle står klar med drikkevarer allerede fra ankomst kl. 16.00 og hele aftenen. Drikkevarer er ikke inkluderet i billetten og købes separat.
Både banko og spisning foregår på den indendørs centergang umiddelbart udenfor Dalle Valle.
Billetsalget er lukket
Køb billet via MobilePay
- Køb din billet via MobilePay.
- Dit kontrolbillede fungerer som billet.
En MobilePay-billet inkluderer
- 3 bankoplader
- Buffet hos Dalle Valle
Bemærk
- Billetter skal indløses på stedet senest kl. 16.45 den 5. november.
- Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.
- Maks. 4 billetter pr. person.
- Du skal være minimum 18 år for at deltage i Banko & Buffet.
- Der er kun 100 billetter. MobilePay Boxen lukkes, når alle billetter er solgt. Skulle der mod forventning blive solgt flere billetter, forbeholder vi os retten til at annullere de senest købte billetter inden for 24 timer og refundere beløbet.
Spil banko og støt Børns Vilkår
Når du køber billet til Banko & Buffet i Hvidovre C, er du med til at støtte Børns Vilkår, som arbejder for børn og unge i Danmark.
Aftenen er derfor ikke bare en hyggelig oplevelse i godt selskab. Den er også en mulighed for at være med til at gøre en forskel.
Vi glæder os til at byde velkommen til en aften med banko, buffet, gode præmier og fællesskab i Hvidovre C.

Sikr dig en plads, når billetsalget åbner
Sidste Banko & Buffet blev en stor succes, og mange har siden efterspurgt en ny aften. Nu er den her.
Billetsalget åbner torsdag den 1. oktober kl. 9:00, og billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.
For 95 kr. får du tre bankoplader, buffet fra Dalle Valle og en hel aften med banko, præmier og godt selskab – samtidig med at du støtter Børns Vilkår.
Vi glæder os til endnu en omgang Banko & Buffet i Hvidovre C.
Hvidovre C tæt på i hverdagen 🖤
Detaljer
Hvidovre C
Torsdag d. 5 november
15:00 - 19:30
Banko, buffet og god stemning i Hvidovre C