Sådan beskytter du dig i solen

Solskin og sommervarme er balsam for sjælen! Der er nemlig ikke noget bedre end at mærke solens lune stråler på huden. Men selvom solskin er en kærkommen ven, er det stadig vigtigt at beskytte sig selv mod de skadelige UV-stråler ­– også selvom sommeren bliver nydt i Danmark.

Vi ved, at du har hørt rådene før: Husk solcreme, søg skygge, og plej huden efterfølgende. Rådene sidder måske allerede på rygraden, men det gør dem ikke mindre relevante. Derfor har vi taget udgangspunkt i disse, og samlet de bedste sager, der giver dig maks. beskyttelse i sommersolen!

 

De bedste solcremer
Solcreme er og bliver din bedste ven. Som udgangspunkt råder Kræftens Bekæmpelse til at bruge minimum faktor 15 i Danmark. Men hvis du har lys hud eller har planer om at opholde dig i solen i længere tid, er det en god idé at bruge en højere faktor. Gå altid efter en bredspektret solcreme, som både beskytter mod uva- og uvb-stråling, så huden har de bedste forudsætninger i solen. Husk desuden, at du skal smøre dig ind 20 minutter før, du skal ud i solen, og bruge en håndfuld solcreme pr. person. Så er du klar til at nyde solen sikkert!

1. Sololie SPF 30, Clarins, MATAS, 249 kr. 
2. Solgelé SPF 50+, La Roche-Posay, HVIDOVRE STATIONSAPOTEK, 163,10 kr. 
3. Sollotion SPF 15, Matas Striber, MATAS, 79,95 kr.
4. Solbeskyttelse på Spray SPF 30, P20 Riemann, NORMAL, 162 kr. 

Psst! Har du planer om at udleve din indre vandhud? Så snup en vandfast og miljøvenlig solcreme, der passer på vores have!

 

Skygge to-go
Det er ikke altid muligt at holde sig i skyggen mellem kl. 12 og kl. 15. Derfor er det en god idé at finde et par skyggegivende sager, som du kan tage med på farten. Gå efter lette kjoler og hatte med store skygger, så ansigtet og kroppen er dækket bedst muligt. Invester også i et par gode solbriller, der beskytter mod solens stråler. Er du i tvivl om, hvilket solbrilleglas der er bedst for dine øjne? Så kig forbi Synoptik eller Thiele, og lad eksperterne guide dig.

1. Kjole, H&M, 249 kr.
2. Kjole, VERO MODA, 299,95 kr.
3. Solbriller, Gucci, SYNOPTIK, 1.798 kr.
4. Solbriller, Mulberry, THIELE, 2.095 kr.
5. Stråhat, H&M, 99 kr.

 

Effektiv aftersun
Efter en dag i solen har din hud brug for ekstra pleje. Gå efter en hydrende aftersun, som giver kroppen det fugtboost, den har brug for. Kombiner gerne med en fugtgivende og regenererende ansigtsmaske, som gør din solkysset hud endnu smukkere. Hvis uheldet er ude, og du har fået lidt for meget sol, kan du pleje den solbrændte hud med en kølende aftersun, der indeholder beroligende ingredienser. Det speeder helingsprocessen op, og hjælper huden med at genopbygge sig selv.

1. Aftersun lotion, Piz Buin, MATAS, 124,95 kr. 
2. Aftersun lotion, Apotekets, HVIDOVRE STATIONSAPOTEK, 60 kr.
3. Aloe vera after sun, Avivir, MATAS, 139,95 kr. 
4. Fugtgivende Sheetmaske, Garnier, NORMAL, 19 kr.