Hvad du ønsker… opfylder Hvidovre C og Daniel Agger!

Alle børn fortjener en julegave. Dog er det ikke alle børn kan få den jul og de gaver, som de drømmer om. Det vil vi gerne ændre på - og du kan være med!

Som et nyt initiativ giver Hvidovre C nu børn fra økonomisk trængte familier i lokalområdet mulighed for at få en ekstra julegave – og en kæmpestor oplevelse. I samarbejde med fodboldspilleren Daniel Aggers børnefond, The Agger Foundation, kan du hjælpe disse familier ved at donere beløbet på maks. 200 kroner til The Agger Foundation, som vil blive brugt til at opfylde et ønske fra et udsat barn. Herefter står børnefonden for at købe gaven – og Daniel Agger kommer personligt i Hvidovre C den 22. december og overrækker gaverne!

Ønsker du dig en julegave fra Daniel Agger?

Find dit ønske fra BR til en værdi af maks. 200 kr. Send ønsket med dit navn, din alder og din adresse til mdc@theaggerfoundation.com senest d. 25. november.

NB! Ønskerne er kun tiltænkt børn i familier, der virkelig har brug for det. I alt kan 200 børn under 15 år ansøge om en julegave.

 

25. NOVEMBER-8. DECEMBER
Ønskerne kommer på juletræet. Her kan du plukke et ønske og donere et beløbet på maks. 200 kroner til gaven via Mobilepay til The Agger Foundation.

22. DECEMBER KL. 11-12
Daniel Agger uddeler personligt alle gaverne i Hvidovre C.

22. DECEMBER KL. 12.30-13.30
Tag en selfie og få en snak med Daniel Agger.