40 års jubilæum i Hvidovre C

40 år siden
Borgmester Sv. Aagesen stod for indvigelsen, da Hvidovre Stations center åbnede 22. november 1978. Borgmesteren holdt en flot tale og hejste det grønne og hvide flag med centrets nye logo. Herefter stod den på åbningsfest, livemusik og gode tilbud – blandt andet fløjlsoveralls til 62 kr.

Varm velkomst
Åbningen af Hvidovre C blev en festlig begivenhed, der tiltrak mange tusinde mennesker. Efter den officielle åbning gik den vilde jagt i butikkerne. Avisens journalist beretter, hvordan butikkerne oplevede en tilstrømning af sådanne dimensioner, at de - trods ønsket om en høj omsætning - glædede sig til dagligdagen.

Nyt mødested
I 2009 blev centret gennemrenoveret og fik et helt nyt madtorv med mere plads til slagter, grønthandler og ostebutik. Centret blev således endnu mere end tidligere et mødested for byens borgere, der både kunne handle, hygge og shoppe under den nye glasoverdækning.

Hvidovre C i dag
Hvidovre C har stadig stor betydning for byen 40 år efter åbningen. Og det skal vi selvfølgelig fejre med kunst, musik og centerhistorie.

Jubilæumsfest
Shoppingcentrets 40-års jubilæum skal fejres sammen med vores kunder. Derfor vil der i forbindelse med jubilæet være en masse underholdning og sjove aktiviteter for de mindste. I uge 43 kan du blandt andet møde jazzmusikeren Bobo Moreno og Grand Prixstjernen Gry Johansen, se cool hiphop med HipSomHap og oplev festlig børnedans og musik med Silja & co. fra Ramasjang…

 

Se hele programmet her