15 hverdags-snacks til tasken

Vi kender det alle. Klokken slår 15, og den lille sult melder sig. Det sker både for store og for små. Til det har vi brug for snacks, der kan holde energiniveauet oppe, og som kan holde sig lækre hele dagen – gerne nogle, der både passer til din skrivebordsskuffen og til børnenes skoletasker. Men hvad skal det være? 

Vi har samlet 15 gode hverdags-snacks, så du og dine børn kan holde blodsukkeret oppe hele dagen!

 

Sunde mellemmåltider

Proteinbar fra Barebels, NORMAL, fra 15 kr. 

Leder du efter en snack, som mætter, holder energi-niveauet oppe og er god for kroppen? Så er en proteinbar vejen frem. Proteinbarer mætter nemlig temmelig meget og skruer samtidig forbrændingen i vejret, når proteinerne skal fordøjes. 

 

Knækbrød fra Sigdal, REMA 1000, 22,95 kr.

Et andet sundt mellemmåltid er fuldkornsknækbrød, der indeholder masser af frø og kerner. Hvis du vælger en luksusvariant som f.eks. knækbrødet fra Sigdal, behøver du ikke engang pålæg – det smager nemlig himmelsk i sig selv. 

 

Nøddemix, REMA 1000, 15 kr. 

Nuts about nuts? Nødder indeholder den optimale kombination af proteiner, kulhydrater, fedt og kostfibre, som gør dem helt ideelle som et sundt og nærende mellemmåltid. Dog indeholder nødder relativt mange kalorier, så spis med måde ;-) 

 

Frugt og grønt, NETTO & REMA 1000, se dagspris i butik

Frugt og grønt er en klassiker, når det gælder sunde mellemmåltider. Så snup en banan med i tasken, som tilfredsstiller sukkertrangen og giver fornyet energi. Tag også gerne nogle stave af gulerod, selleri eller agurk med på farten. De er gode at gnave på i løbet af dagen. 

 

 

Søde snacks

Knækbrød med kanel fra Wasa, NETTO, 22,95 kr. 

Har sukker-cravingen meldt sig? Så er det kanelknækbrød fra Wasa, du skal gå efter! Knækbrødet indeholder sunde og mættende kostfibre, mens kanelen tilfredsstiller den søde tand. Det må siges at være dobbelt-win! 

 

Kakaobrik, REMA 1000, 2,5 kr. 

Et andet bud på en sød snack er de klassiske kakaobrikker. Kakaoen indeholder en god blanding af kulhydrat, protein og fedt, som både mætter og giver et chokolade-kick. Brikkerne er perfekte på farten og smager godt, selvom de ikke er iskolde. 

 

Frugtstænger fra Castus, NETTO, 15,95 kr. 

Skal snacken være endnu sødere? Så snup en af de klassiske frugtstænger, som både slukker sukkertrangen og er en hurtig genvej til fornyet energi. Og nej, de er bestemt ikke kun for børn – voksne kan sagtens have disse lækkerbiskner liggende i skrivebordsskuffen.

 

Urtebolcher fra Ricola, MATAS, 22,95 kr

Hvis du ikke er decideret sulten, men har lyst til lidt sødt, så er Ricolas urtebolcher vejen frem. De er søde, tilpas syndige og holder længere, end man skulle tro. 

 

 

Mættende müslibarer

Har du lyst til at lave dine egne snacks? Så er disse hjemmelavet müslibarer et godt bud! Müslibarerne er både sunde, mættende og praktiske at have med på farten – og så er de oven i købet utrolig nemme at lave. Alt, det kræver, er fem ingredienser og et køleskab. Nemmere bliver det ikke! 

Det skal du bruge:

100 g mandler, grofthakkede
50 g usaltede pistacienødder, grofthakkede
200 g dadler 
120 g grovvalsede havregryn 
½ dl kokosolie 
100 g tranebær, tørrede

Sådan gør du: 

Fjern stenene fra dadlerne, hak dem og put dem i en skål. Tilsæt havregryn og kokosolie og rør eller blend massen godt sammen. Hak mandlerne, og hæld dem i massen sammen med tørrede tranebær. Rør eller blend det hele igen, indtil du har en jævn og sammenhængende masse. 

Fordel massen i en folieform med bagepapir, så du nemt kan løfte den ud af formen senere. Det er vigtigt at trykke massen godt ned, så müslibarerne kommer til at hænge ordentlig sammen. 

Sæt formen i fryseren i 30 min. (eller i køleskabet et par timer), så massen bliver fast og sammenhængende, inden du skærer müslibarerne ud i den ønskede størrelse. Opbevar müslibarerne i køleskabet (de bør kunne holde sig 1-2 uger på køl) – og tag dem med i skole eller på arbejde efter behov.