Halloween-opskrift: (U)hyggelige pølsefingre

Halloween er højtiden, hvor kun fantasien sætter grænser for uhyggelige snacks og skræmmende lækker mad. Du kan nemt pifte de klassiske pølsehorn op, så de ligner afhuggede fingre. Det vil uden tvivl blive et halloween-hit hos både børn og barnlige sjæle. 

Tag børnene med i køkkenet – de vil helt sikkert elske at sætte negle på fingrene eller gøre det ekstra drabeligt med masser af ketchup. 

Smagfulde pølsehorn, der ligner afhuggede fingre

Det skal du bruge (32 stk.):

  • 25 g gær
  • 3 dl lun mælk
  • 100 g smør - smeltet
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 æg
  • 600 g hvedemel
  • 32 mandler til negle
  • 32 små pølser eller almindelige pølser skåret i mindre stykker
  • Æg til pensling

Sådan gør du: 

  • Opløs gæret i den lune mælk. Tilsæt smeltet smør, salt, sukker og æg, og rør det hele sammen. Tilsæt melet lidt af gangen, og ælt dejen godt sammen. Lad dejen hæve en time. 
  • Ælt dejen igennem igen, og del den i fire. Rul hver del ud til en cirkel, og skær som en pizza ud i 8 lige store dele. 
  • Læg en klat ketchup og en pølse på hver del, og rul den sammen – lad den ene ende være åben og smør en ekstra klat ketchup på enden, så det ligner en afhugget finger.
  • Lad dem efterhæve i 15-30 minutter.
  • Pensl pølsehornene med æg, og sæt en mandel fast i den ene ende som negl – du kan bruge lidt ketchup som “lim”.
  • Bag fingrene i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter, til de er gyldne. 

 

Psst… Find alt til dine uhyggelige pølsefingrer i Netto og Rema 1000.