Guide: Sådan finder du den gode træningsrutine

Er et bedre kondital et af dine nytårsforsætter, men du har lidt svært ved at komme i gang, nu når Fitness World holder lukket? Det forstår vi godt! Det kan være hårdt at få hul på hjemmetræningen, hvis du ikke er vant til det.

Derfor guider vi dig til, hvordan du kan få en god hjemmetræning med den rette vejledning, godt udstyr og selvfølgelig noget lækkert træningstøj.

Sådan finder du den gode træningsrutine

Når du skal i gang med at træne, er det en god idé at starte med at lægge en plan. Den kan fungere som en slags kontrakt med dig selv, men husk, at du altid kan ændre i planen hen ad vejen. Det vigtigste er, at du kommer i gang – og ikke sætter alt for høje mål og forventninger til dig selv, så du ikke oplever at fejle, allerede inden du er startet.

  • Hvad vil du gerne opnå? Er det for eksempel bedre kondition eller vægttab?
  • Hvordan vil du opnå det? Skal du melde dig ind i Fitness World, vil du træne hjemme på stuegulvet, eller er du mere til en løbetur rundt i nabolaget?
  • Hvor meget vil du gerne træne?
  • Når du har din plan klar, så overvej, hvilken form for træning du synes er sjov. Det er altid nemmere at komme ud af døren, når man glæder sig. 

Tip! Find en god træningsmakker, der kan være med til at holde dig motiveret. Så skal træningen nok blive en fest. 

I Fitness World er de klar til at hjælpe dig med at komme godt i gang med din træning. Her har du både mulighed for holdtræning og individuel træning med eller uden en personlig træner. Der er derfor rig mulighed for god vejledning og træningsmuligheder på alle niveauer. 

Er du til styrketræning, hvor du virkelig kan mærke musklerne ømme sig dagen efter? Så kast dig ud i TRX, Boxing eller Powercross. 

Hvis du er mere til konditionstræning og høj puls, så kan det være, at et bike hold er lige noget for dig, eller måske et dansehold, hvor humøret er højt som pulsen.

Trænger musklerne til lidt udstrækning og hovedet til at blive tømt for tanker, så skab balance i kroppen med en times yoga. 

Du kan selvfølgelig også prøve dig frem blandt holdene for at finde den træningsform, der passer præcist til dig.

Find alle holdene fra Fitness World her.

Det skal du have på til træningen

Dit træningstøj skal være behageligt og praktisk, men det må også gerne være pænt, så du glæder dig til at hoppe i det hver eneste gang.

Vælg et sæt med minimale syninger, så de ikke irriterer dig, og gå efter bukser, som er elastiske nok til at give fuld fleksibilitet. Vælg eventuelt et par skridsikre strømper, hvis du får kolde tæer til yoga.

1. Løbejakke, Nike, SPORTMASTER, 800 kr.
2. Tigths, Master, SPORTMASTER, 400 kr.
3. Løbesko, Nike, SPORTMASTER, 980 kr.

Det skal du bruge til din træning

Uanset om du træner i Fitness World eller derhjemme, kræver det ikke særlig meget udstyr.

Hvis du dyrker yoga eller styrketræning, kan det godt betale sig at købe en yoga- eller træningsmåtte, så du kan stå godt fast på gulvet og lave både mavebøjninger og øvelser uden at få ondt i kroppen – og uden at dele måtten med alle de andre i fitnesscentret.

Derudover kan du supplere med en træningselastik til styrkeøvelser. Og hvis du træner derhjemme, er det en god idé at investere i håndvægte eller hjemmelavede udgaver med vandflasker, en bold til balanceøvelser og en foamroller til at massere dine ømme muskler med, hvis du vil opgradere din træning endnu mere.

God træning!

1. Yogamåtte, Casall, SPORTMASTER, 450 kr.
2. Træningsbold, Casall, SPORTMASTER, 300 kr.
3. Foamroller, Casall, SPORTMASTER, 450 kr.
4. Træningselastik, Casall, SPORTMASTER, 120 kr.
5. Vandflaske, Rig-tig, IMERCO, 99,95 kr.