Guide: Kom i gang med hjemmetræning

Er et bedre kondital et af dine nytårsforsætter, men du har lidt svært ved at komme i gang, nu når Fitness World holder lukket? Det forstår vi godt! Det kan være hårdt at få hul på hjemmetræningen, hvis du ikke er vant til det.

Derfor guider vi dig til, hvordan du kan få en god hjemmetræning med den rette vejledning, godt udstyr og selvfølgelig noget lækkert træningstøj.

Kom i gang med hjemmetræning med Fitness World

I Fitness World kan du tilgå deres online træningsprogrammer, uanset om du er medlem eller ej, og få holdsalen hjem i stuen. Smart ikk?

Her finder du træningsprogrammer til yoga, pilates, styrketræning og masser af pulstræning. Der er derfor rig mulighed for god vejledning, smidighedsøvelser og hård træning, der har en effekt med de forskellige online træningsprogrammer.

Start derfor med at finde ud af, hvilken form for træning, du gerne vil dyrke hjemme på stuegulvet. Er du til en times yoga eller hård HIIT-træning? Til daglige træningspas eller bare et par gange om ugen? Du kan selvfølgelig også prøve dig frem blandt holdene for at finde den træningsform, der passer præcist til dig. Så er det meget nemmere at gøre hjemmetræning til en vane.

Find de online træningsprogrammer fra Fitness World her.

Det skal du have på til hjemmetræning

Hjemmetræningstøj skal være behageligt og praktisk, men det må også gerne være pænt, så du glæder dig til at hoppe i det hver eneste gang. Vælg et sæt med minimale syninger, så de ikke irriterer dig, og gå efter bukser som er elastisk nok til at give fuld fleksibilitet. Vælg eventuelt et par skridsikre strømper, hvis du får kolde tæer til yoga, eller du har trægulv i stuen.

1. Løbejakke, Nike, SPORTMASTER, 800 kr.
2. Tigths, Master, SPORTMASTER, 400 kr.
3. Løbesko, Nike, SPORTMASTER, 980 kr.

Det skal du bruge til hjemmetræning

Hjemmetræning kræver ikke særlig meget udstyr. Hvis du dyrker yoga, styrketræning, HIIT eller full body-fitness, kan det godt betale sig at købe en yoga- eller træningsmåtte, så du kan stå godt fast på stuegulvet og lave både mavebøjninger og øvelser, uden at få ondt i kroppen.

Derudover kan du supplere med en træningselastik til styrkeøvelser, et par håndvægte eller hjemmelavede udgaver med vandflasker, en bold til balanceøvelser og en foamroller til at massere dine ømme muskler med, hvis du vil opgradere din træning endnu mere. God træning!

1. Yogamåtte, Casall, SPORTMASTER, 400 kr.
2. Træningsbold, Casall, SPORTMASTER, 300 kr.
3. Sportsur, Garmin, SPORTMASTER, 4.600 kr.
4. Foamroller, Casall, SPORTMASTER, 450 kr.
5. Træningselastik, Casall, SPORTMASTER, 120 kr.
6. Vandflaske, Rig-tig, IMERCO, 99,95 kr.