Forlæng de kølige sommeraftener med en strik

Sommerens lange, lyse aftener er perfekte til en sen gåtur eller udehygge på terrassen i godt selskab. Men har du været ude i sommervarmen hele dagen, kan det hurtigt blive køligt, når solen først er gået ned. Brug en lun strik som et alternativ til sommerjakken, og hold dig varm hele aftenen.

Sæsonens strik findes i mange forskellige afskygninger. Som et alternativ til den klassiske striktrøje med lange ærmer, der luner hele kroppen og kan styles med alt, kan du bruge en kortærmet model til de lunere sommeraftener. Her varmer uldblandingen dejligt ind mod kroppen og omkring skuldrene, men uden det bliver for varmt med de lange ærmer.

En af de helt store tendenser i år er strikvesten, og den er kommet for at blive. Den er nem at style, da den både kan bruges over en t-shirt, en langærmet bluse eller en fin sommerkjole. Du kan bruge strikvesten til at skabe kontraster i dit outfit med en spændende farve, eller du kan gå efter et stilet tone-i-tone look.

Du kan også vælge en behagelig poncho, der passer perfekt til et par jeans eller bukser, eller du kan bruge en cardigan, hvor du har mulighed for at åbne op, hvis det bliver for varmt.

Tip! Brug en strik over en kjole eller til en nederdel. Det giver et feminint og sommerligt look, samtidig med at du holder varmen.

1. Cardigan, H&M, 179 kr.
2. Cardigan, VERO MODA, 159,95 kr.
3. Strik, VERO MODA, 159,95 kr.
4. Poncho, H&M, 149 kr.
5. Cardigan, H&M, 179,95 kr.
6. Strik, VERO MODA, 149,95 kr.